Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Få klarhed over vores online diætist forløb

·         Hvad koster et forløb?

Hos Vanehuset ved vi, at hver person har unikke behov og mål, når det kommer til vægttab og vaneændringer.

Derfor tilpasses alle vores forløb individuelt, så du får den hjælp, der passer bedst til dig.

Det betyder også, at prisen på dit forløb kan variere, alt efter hvilke værktøjer og hvor meget støtte du har brug for.

Som en generel rettesnor koster vores forløb typisk mellem 3.000 og 10.000 kr., alt efter længde og indhold.

Vi tilbyder alt fra kortere opstartsforløb til længerevarende forløb med tæt opfølgning, så vi sikrer, at du kommer i mål på en holdbar måde uden tilbagefald.

Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du oftest få 100% dækket dit forløb hos os, og som medlem af "danmark" kan du få op til halvdelen af prisen refunderet.

Vi anbefaler, at du booker en gratis konsultation, så vi kan lære dig og dine behov at kende, og sammen finde det rette forløb for dig.

På den måde får du en mere præcis pris og en skræddersyet løsning, der matcher dine ønsker og mål.

·         Hvor lang tid tager det at ændre en vane?

Det findes der ikke noget endegyldigt svar på. Man kan læse flere steder at der går 21 dage, andre skriver 30 dage, men vi mener ikke, at man kan sætte tal på.

Alle vaner er forskellige – nogle er små, andre store og mere indgroede, MEN alle vaner kan ændres over tid.

Jo flere gange man gentager en handling, jo mere naturligt vil det blive med tiden og på et tidspunkt, gør man det bare uden at tænke over det.

Når det er blevet en naturlig præference og en rutine der passer godt ind i dit liv, så kan det kategoriseres som en vane.

Hvis du kan holde en vane kørende i 6 mdr. så er det ret sandsynligt, at du kan holde den kørende i længden.

·         Hvor lang tid varer et forløb?

De fleste af vores 1:1 online diætist forløb har en varighed på 3-6 måneder og klienten har i den periode 5-10 stk. 1:1 konsultationer med deres personlige online diætist.

Vi har ingen binding på vores 1:1 forløb og vi sætter ikke en fast slutdato, da alle er forskellige og har forskellige behov for opfølgning og støtte.

Nogle har måske én enkelt vane som de ønsker at ændre, mens andre har flere indgroede vaner.

Når du føler, at du ikke har behov for yderligere 1:1 opfølgning, så siger du bare til og betalingen/forløbet stopper med det samme.

Vi slipper dig dog aldrig helt, da du ved forløbets opstart bliver inviteret til vores lukkede Facebookgruppe - "Vanehusets VaneUnivers", hvor du faktisk får adgang til livslang coaching, støtte og sparring med vores online diætist.

·         Hvor lang tid går der mellem hver online diætist konsultation?

De første 4-6 uger er det vores klare anbefaling, at der følges op på et online videokald hver uge.

Det er især i starten at der er brug for støtte og sparring.

Efterhånden som du lærer redskaberne og ”opskriften” at kende, vil du gå fra handlingsfasen over i fastholdelsesfasen.

I fastholdelsesfasen anbefaler vi en opfølgning hver 2-3 uge.

Ovennævnte er anbefalinger baseret på vores erfaringer med holdbare vægttab og vaneændringer.

Du aftaler selv fra gang til gang med din tildelte online diætist, hvor lang tid der skal gå mellem hver konsultation.

·         Har i nogen binding på jeres online diætist forløb?

Vi har ingen binding på vores 1:1 online diætist forløb.

Man betaler blot løbende pr. samtale.

Vi har et 10 mdr. produkt som kan betales af én gang eller deles op i 10 ratebetalinger.

Som klient i Vanehuset får man livsvarig adgang til online diætist vejleding, sparring og støtte 1 time pr. mdr. på et online diætist videokald.

·         Hvordan taber jeg mig hvis jeg ikke skal tælle kalorier eller veje maden/følge en beregnet kostplan?

I stedet for kostplaner, fokuserer vi på personlige samtaler med en fast struktur.

Vi hjælper dig med at forstå dine vaner i dybden og finde de reelle årsager til, hvorfor visse vaner gentager sig.

Vi tager dig gennem en struktureret proces, hvor vi hjælper dig med at skabe konkrete planer for, hvordan du kan ændre de uhensigtsmæssige vaner til nye, gode vaner, der holder.

Vi arbejder trin for trin med at forstå, forebygge og ændre dine dårlige vaner, så du ikke længere behøver at tælle kalorier eller følge en restriktiv kostplan eller slankekur.

Vi går til kernen af dine udfordringer og giver dig præcise og nemme handlinger, du kan tage hver dag.

Vi fokuserer på de vigtigste vaner for vægttab, madro og sundhed. Ved at ændre dine vigtigste vaner for vægttab, så vil vægten helt naturligt gå nedad, i takt med, at du ændrer vaner og sundhedsadfærd.

·         Kan resten af familien spise det samme som mig?

Det korte svar er ja!

Det handler ikke om at du skal lave helt om på din kost, med ingen sukker, stivelse og en masse grøntsager osv.

Det vil ikke være holdbart i længden og det kan føre til en restriktiv tankegang som vil være usundt for dig og dine sociale relationer. 

I stedet lærer du at finde den gyldne mellemvej i forhold til portionsstørrelser, de søde sager, snacking osv.

Vores filosofi er ”slut med forbudt!”

Der er intet som er forbudt - det handler om mængder og at finde balancen og være god til at spise opmærksomt, hvor sult, mæthed og nydelse er dit kompas.

·         Har i erfaring med spiseforstyrrelser?

Ja det har vi.

Der er mange som kontakter os, fordi de spiser på følelser og har overspisningsproblematikker.

Vi er dog hverken psykologer eller psykiatere, men vi er uddannet terapeuter og overspisningcoaches og har masser af positiv erfaring med at hjælpe især kvinder med at mindske overspisning og få mere madro.

Hvis du har et ønske om vægttab, men du samtidig har BED, så vil det væres vores anbefaling, at du arbejder med madro, inden du fokuserer 100% på et vægttab. Vi mener, at madro er en forudsætning for et holdbart og sundt vægttab.

·         Er der mulighed for fysiske konsultationer?

Vi har kun samtaler online af flere årsager: Vi forstår, at nogle måske føler, at et fysisk fremmøde er bedre, men vores erfaring viser noget andet.

Der er mange klare fordele ved at vælge online konsultationer, som ikke blot matcher den travle hverdag, men også gør det lettere at prioritere forløbet.

Når du vælger online videokald fremfor fysisk fremmøde, sparer du tid på transport og får langt større fleksibilitet.

Du kan logge på hjemmefra, fra bilen eller endda fra sommerhuset – det eneste, du har brug for, er en internetforbindelse.

Mange af vores klienter foretrækker faktisk onlinekonsultationer, selvom de bor tæt på os, netop fordi det er nemmere og mere bekvemt. Og helt ærligt, hvem har lyst til at bøvle med trafik, parkeringspladser og at skulle være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, når du i stedet kan logge på i ro og mag hjemmefra?

Forestil dig dette: Du sidder afslappet i din egen sofa, iført sutsko, med din yndlingskaffe i hånden – og så hopper du direkte ind i en konsultation, der gør en forskel i dit liv.

Det lyder langt mere tiltalende end at stresse over at finde en parkeringsplads, ikke?

Vores forløb handler om at udveksle viden og skabe vaneændringer – og det kræver ikke, at vi er fysisk sammen. Tværtimod giver onlineformatet dig muligheden for at modtage hjælp uanset din geografiske placering.

Det betyder, at vi kan arbejde sammen, uanset om du bor i den modsatte ende af landet.

Med online diætist forløb er det nemt at arbejde med vaneændringerne i din hverdag. Du kan vælge det tidspunkt og sted, der passer dig bedst, så du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget – nemlig at skabe holdbare resultater.

·         Hvad kræver det af tekniske færdigheder for at deltage i et online diætist forløb?

Vi har gjort det så simpelt og brugervenligt som overhovedet muligt!

Når vi skal ses på et videokald, så trykker du på det samme link hver gang, skriver dit navn og trykker på den blå knap

– thats it!

Du behøver hverken have noget installeret på forhånd og du kan bruge din telefon, computer eller tablet.

For at få livsvarig adgang til vores VaneUnivers, kræver det, at du har en bruger på Facebook, da Vanehusets VaneUnivers er en lukket Facebookgruppe.

·         Arbejder i kun med vægttab?

Vi har en bred faglighed og redskaberne og metoderne fra vanecoaching kan bruges til alt hvad der har med vaner at gøre – eksempelvis skærmvaner, rygning, optimering af effektiviteten på arbejdet og meget mere.

Vores primære målgruppe er dog kvinder mellem 30-60 år som ønsker et holdbart vægttab med madro og uden forbud.

·         Hvad er planen når mit online diætist forløb er slut?

Når dit 1:1 online diætist forløb afsluttes, så har du den fornødne viden og redskaber til at stå på egne ben.

Som klient i Vanehuset vil du efter dit forløb, altid have adgang til vores VaneUnivers med et stærkt fællesskab, månedlig online diætist vejledning på videokald og meget mere.

Vi har altid din ryg og du kan altid få støtte og viden til at holde dig på sporet når dit 1:1 online diætist forløb afsluttes.

Hvor meget giver Sygeforsikringen "danmark" i tilskud?

Hvor meget giver Sygeforsikringen "danmark" i tilskud?

  • ​Sygeforsikringen "danmark" dækker op til halvdelen af udgiften med de nuværende takster (2024)

  • ​"danmark" giver samlet set 2100,- i tilskud til aut. klinisk diætist, indenfor 12 måneder.

  • ​Vi indberetter for dig og "danmark" udbetaler dine tilskud - akkurat som hos tandlægen, apoteket osv.

krav til Sygeforsikringen "danmark"

Modsat en sundhedsforsikring, så har Sygeforsikringen "danmark" ingen krav til dit BMI eller helbred.

Du skal blot være i gruppe 5, 1 eller 2 for at få op til halvdelen af dit online diætist forløb refunderet.


Det fungerer akkurat som hos tandlægen eller apoteket - du betaler hos os og Sygeforsikringen "danmark" indbetaler derefter dine tilskud direkte ind på din bankkonto.

Hvad er mine muligheder med en sundhedsforsikring?

Hvad er mine muligheder med en sundhedsforsikring?

Din sundhedsforsikring kan dække 100% af udgiften

til dit online diætist forløb.

Din sundhedsforsikring kan dække 100% af udgiften

til dit online diætist forløb.

(Du er sandsynligvis dækket via din arbejdsplads eller gennem din partners dækning)

(Du er sandsynligvis dækket via din arbejdsplads eller gennem din partners dækning)

"Hvad skal jeg gøre for at få et forløb via sundhedsforsikringen?"

Trin 1:

Du ringer til din sundhedsforsikring og fortæller, at du ønsker et forløb ved en autoriseret klinisk diætist.

De vil spørge ind til dit BMI.

Hvis dit BMI ikke er højt nok til en bevilling, så vil de spørge om du har forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, kolesterol, IBS / irritabel tyktarm eller lign.

Du får svar med det samme

og får tilsendt en betalingsgaranti med information om din dækning.

Nogle sundhedsforsikringer har samarbejdsaftaler med diverse diætister, så det er vigtigt, at du beder om en bevilling hvor du har fri mulighed for at vælge din egen diætist.

Trin 1:

Du ringer til din sundhedsforsikring og fortæller, at du ønsker et forløb ved en autoriseret klinisk diætist.

De vil spørge ind til dit BMI.

Hvis dit BMI ikke er højt nok til en bevilling, så vil de spørge om du har forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, kolesterol, IBS / irritabel tyktarm eller lign.

Du får svar med det samme og får tilsendt en betalingsgaranti med information om din dækning.

Nogle sundhedsforsikringer har samarbejdsaftaler med diverse diætister, så det er vigtigt, at du beder om en bevilling hvor du har fri mulighed for at vælge din egen diætist.

Trin 2:

Du booker en gratis konsultation hos Vanehuset og hvis du er kvalificeret til et forløb hos os, så får du tildelt din helt egen personlige online diætist som matcher dig, dine mål og dit behov.

Du får desuden livsvarig adgang til Vanehusets VaneUnivers med månedlig coaching på videokald og støtte fra vores online diætister.

Trin 2:

Du booker en gratis konsultation hos Vanehuset og hvis du er kvalificeret til et forløb hos os, så får du tildelt din helt egen personlige online diætist som matcher dig, dine mål og dit behov.

Du får desuden livsvarig adgang til Vanehusets VaneUnivers med månedlig coaching på videokald og støtte fra vores online diætister.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit BMI (Body Mass Index) er højt nok til at få en bevilling?


Så prøv vores BMI beregner herunder:

Er du i tvivl om, hvorvidt dit BMI (Body Mass Index) er højt nok til at få en bevilling?


Så prøv vores BMI beregner herunder:

BMI Beregner

BMI Beregner

Hvad kan du forvente af et forløb hos os?

Her er hvad vores klienter

siger om os

"Det allermest fantastiske ved forløbet var, at intet er forbudt og at det er mængderne, det handler om. Jeg blev virkelig holdt i hånden og kom af med det meste af mine cravings,og gik ned i vægt som planlagt."

- Lis, 71 år

"Philip har hjulpet mig til at kunne overskue og ændre min livsstil.

Jeg er nu 50 kg lettere på ca. 2 år og har ændret min livsstil uden at forbyde mig selv for at spise kage eller andre søde ting."

- Hanin, 29 år

"Jeg har ikke mistet motivationen på noget tidspunkt, men tager mig selv i at følge de nye gode vaner, selv når tingene bliver svære, og jeg tidligere ville have givet op.

Jeg vil anbefale Vanehuset til alle dem, der ikke tror, at de har nogen rygrad og igen og igen falder i. "

- Charlotte, 54 år

online diætist

© Vanehuset CVR - 39724510 - Alle rettigheder forbeholdes

Denne side er ikke del af Facebooks webside eller Meta Inc.

Denne side er IKKE repræsenteret af Facebook på nogen måde. FACEBOOK er et trademark af Meta Inc.